Grafisk design – med passion for den røde tråd
Krims er et grafisk designbureau, som blev etableret i Aarhus 1. april 2014. I Krims designer jeg blandt andet visuelle identiteter – fra logo og hele det grafiske univers, en nystartet eller veletableret virksomhed har behov for, til konkrete tryksager som visitkort og brochurer. I Krims designer jeg også magasiner, hjemmesider, markedsføringsmaterialer og meget mere – alt sammen med fokus på den røde tråd.
2014 – KRIMS, Art Director & Grafisk Designer
Mit hjerte banker for den gennemførte, røde tråd! Og det er netop det, jeg beskæftiger mig med i Krims. Jeg designer visuelle identiteter, der formidler din virksomheds budskab, så du når ud til dine kunder eller din målgruppe med et professionelt udtryk.
2018 – CRYOS INTERNATIONAL, Freelance Art Director & Grafisk Designer
Hos Cryos er jeg den grafiske blæksprutte, der to dage i ugen designer messestande, annoncer, foldere, online markedsføring og visuelle identiteter.
2012 – GRATVÆRK, Artist & Medstifter
Gratværk blev stiftet af nysgerrighed og den evige lyst til at lære nyt. Vi holder et månedligt netværksmøde, hvor vi taler om hvad der sker i branchen. Emnerne er alt fra inspiration, uddannelse, udfordringer, udstillinger osv. Derudover skal vi til hvert møde have løst og fremvise en given opgave – altid med et sjovt benspænd.
2015 – 2018: FRA 0-100, Bogkreatør & Grafisk Designer
Hvad drømmer man om, når man er 7? Hvad drømmer man om, når man er 87? Er der en sammenhæng mellem, hvad folk tænker på i 20’erne, i 40’erne og i 60’erne? Hvornår kommer rynkerne egentlig til syne? Og hvad med visdommen i øjnene? Kan man indfange et livsforløb igennem alder – men på tværs af mennesker? Hvad lærer vi, hvis vi portrætterer 101 kvinder fra 0 til 100 år i ord og billeder? Og er det anderledes, hvis det er mænd? Det var nogle af de spørgsmål, der fik Alexandra Balshøj og jeg til at starte bogprojektet ‘Fra 0 til 100 – 202 fortællinger om menneskeliv og drømme’ en efterårsaften i 2015.
Udgivelse: April 2018 igennem FADL’s Forlag. Se bogen HER.
2013 – 2014: BUTIK MINT, Grafisk Kunstner & Medstifter
Opstart af interiør- og designbutik samt tilhørende kontorfælleskab.
2011 – 2014: HK GRAFISK KOMMUNIKATION, Bestyrelsesmedlem
Bestyrelsesmedlem og frivillig arrangør af kurser, foredrag og workshops for den grafiske branche.
2009 – 2014: TUEN, Grafisk Designer
Visuelle identiteter, webdesign og grafisk design.